Ormestrategi/føl

Strongylus vulgaris også kaldet blodorm kan være fatal for især føl og ungheste i form af voldsomme koliktilfælde ofte med dødelig udgang.Strongylus vulgaris også kaldet blodorm kan være fatal for især føl og ungheste i form af voldsomme koliktilfælde ofte med dødelig udgang.Føl og ungheste angribes meget hyppigere af orm end de fleste voksne heste, idet immunforsvaret endnu ikke er tilstrækkeligt veludviklet. Det er derfor vigtigt at have en målrettet ormebehandlingsstrategi:

  • 10-14 dage før foling behandles hoppen mod orm generelt.

  • 2 måneder gammel behandles føllet første gang.

  • Hver 3. måned behandles føllet til og med 2. leveår (evt. behandles med 2 måneders interval hvis føllet/plagen har været ekstra udsat for smitte).

  • Halvårlig ormeovervågning (ægtælling (EPG)/ larvedyrkning) af hele besætningen

Det er en generel erfaring, at føl som har været på stutteri eller andre samlefolde smittes oftere med orm, hvorfor de bør behandles med 2 måneders interval. Ofte vil vi fra Højelse Hestekliniks side anbefale, at føl ormebehandles når de forlader stutteriet. Ormestrategien for det enkelte hestehold afhænger dog af smittepresset, foldenes størrelse og belægningsgrad samt alder og individuel modstandskraft. Ved tvivlsspørgsmål kontakt venligst Højelse Hesteklinik så vi sammen kan lægge en ormestrategi, der passer dit hestehold.