Tandbehandling

Vandrende mavebremselarver i mundhulen kan være yderst generende for hesten og lede til diastemer (mellemrum), hvor der kan samle sig foderpakningerVandrende mavebremselarver i mundhulen kan være yderst generende for hesten og lede til diastemer (mellemrum), hvor der kan samle sig foderpakningerHestens tænder er såkaldte hypsodonte tænder, der modsat f.eks. menneskets tænder vokser og slides gennem hele livet. Når tænderne vokser og slides kan der derfor fremkomme afvigelser i form af spidser, kroge og nogle gange forskellige former for bølge- og trappebid. Hestens underkæbe er smallere end overkæben, hvorfor tandspidser oftest sidder ud mod kinden i overmunden og ind mod tungen i undermunden. Nutidens ridehestetyper er ikke selekteret på bagrund af deres tænders udformning og sundhed, hvorfor de fleste af vores heste har behov for en korrigerende tandrasp årligt og nogen gange oftere.

Det årlige tandtjek kan med fordel foretages når hesten skal vaccineres.

Vi tilbyder en grundig mundhuleundersøgelse udført af erfarne dyrlæger. Hesten bedøves og der bruges en mundspærre, så også de bagerste tænder efterses. Der anvendes stort set altid elektriske tandrasper. På klinikken udføres også større indgreb, såsom fjernelse af sygdomsramte tænder, mens mindre indgreb, som eksempelvis fjernelse af tandkapper og generende ulvetænder, kan gøres i kørepraksis.

Heste kan ikke sjældent udvikle diastemer, der er hulrum mellem tænderne og ned i tandkødet. Denne tilstand er meget generende for hesten, men kan behandles gennem korrektion af tandstilling og udspuling af foderpakninger. I efteråret kan der også ses vandrende mavebremselarver i tandkødet ved kindtænderne eller i tungen. Se billede.

Se desuden også afsnit om tandbehandling under menuen 'klinik'.

Ulvetand i overmundenUlvetand i overmunden