Benstillingskorrektion føl

Hvis dit føl har problemer med benstilling, er det vigtigt at korrektionen iværksættes hurtigst muligt.

Her kan du se, hvad vi kan hjælpe med i forhold til korrektion:

Optimalt bliver føllet startet op når den er mellem 15 dage til 1 måned gammelt. Vi har til den er cirka 2 måneder gammel for at rette dens benstilling.
Hoppe og føl bliver opstaldet på Højelse Hestekliniks stutteri, Kratvej 8 4623 Ll. Skensved, og holdes i boksro under korrektionen. Der er mulighed for besøg i vores åbningstider efter aftale med dyrlægen.
Hele forløbet plejer at tage 2 til 3 uger, men kan i visse tilfælde tage op til 5-6 uger.
Føllet får ortopædiske sko på og bliver bandageret liggende på en madras under let bedøvelse, og bandagerne skiftes tre gange om ugen (generelt mandag, onsdag og fredag). Vi gør alt, hvad vi kan, for at det bliver en god oplevelse for både føl og hoppe, men i nogle tilfælde er det nødvendigt at bedøve hoppen lidt, hvis hun bliver meget urolig, når føllet bliver lagt ned.
Føllet får ofte smertestillende 2 x dgl. under hele opholdet, da korrektionen kan være smertevoldende. Der vurderes fra gang til gang om forebyggende mavesårsmedicin er nødvendigt. Der kan i nogle tilfælde opstå bandagetrykninger specielt i meget varme perioder, selvom vi gør alt, hvad der er muligt for at undgå dette. Trykninger kan i visse tilfælde give permanente hvide hår på benene. Skoene kan også i sjældne tilfælde lave trykninger i hornet og er dette tilfældet kan føllet have brug for en pause undervejs.

Generelt info om prisen: Det plejer at koste mellem 12-15.000 for 2 ugers korrektionsarbejde (eks smedearbejde), afhængig af, hvor meget forbindingsmateriale og medicin, der bliver brugt. Skoene/kunsthornet bliver skiftet af vores smed ca. hver 10 dag (eller hvis de/den er faldet af). Smeden beskærer alle hove efter behov og i samråd med Højelse Hesteklinik. Smedearbejdet viderefaktureres til føllets ejer af Højelse Hesteklinik og cirkaprisen pr skoskifte er kr. 1250,- pr. ben og for kunsthorn kr. 1375,- pr. hov. Almindelig beskæring kr. 600,- for 4 hove. Priserne er inkl. moms og ex. kørsel på ca. kr. 200,- pr. besøg.
Eventuelle andre behandlingsforløb af føl/hoppe som f.eks. luftvejsinfektion eller sår, der opstår undervejs, er ikke inkluderet.
Der opkræves inden start på korrektionsforløbet et acontobeløb på kr. 10.000,- til dækning af startudgifterne. Ved herefter eventuel manglende betaling er vi desværre nødsaget til at stoppe processen med bandagering.

Få timer gammelt føl med 'hængende' forknæ og bløde bagkoderFå timer gammelt føl med 'hængende' forknæ og bløde bagkoder