VETEMBRYO

Hovedgaden 55
Hellevad
6230 Rødekro
Denmark
+ 45 74 68 11 51
info@vetembryo.dk
www.vetembryo.dk


2023 VetEmbryo Aftale vedr. ICSI på æg modtaget fra Højelse Hesteklinik

 

 

Procedure

Når æggene modtages i laboratoriet sættes de til modning i ca. 28 timer. Efter modning sprøjtes en sædcelle ind i de modnede æg under mikroskop (ICSI). Herefter placeres det befrugtede æg i et særligt medie i en inkubator, der efterligner forholdene i hoppens æggeleder. I løbet af 7-10 dage, kan man se, om det befrugtede æg har udviklet sig til et embryon. Embryonet kan enten overføres direkte til en synkroniseret rugehoppe eller fryses ned og tøs op, når en egnet rugehoppe er klar.

 

Sæd

Man kan både bruge frost- og kølesæd. Det er vigtigt, at sæden er på laboratoriet, når ægget er modent. Der bruges kun ét frostsædsstrå, uanset antallet af æg, per ICSI-session. Som oftest kan ét enkelt strå klippes op i ca. 5 doser, således at det samme strå kan bruges til flere ICSI-sessioner med flere hopper.

 

Hvis du ønsker, at embryonerne skal kunne transporteres over grænsen, skal hoppen have EU godkendt sundhedsstatus, og det samme skal den sæd, der benyttes (der skal foreligge et gældende INTRA certifikat).  

 

Såfremt der foreligger særlige betingelser, for den sæd, der anvendes til ICSI, skal vi understrege, at det er hoppeejerens ansvar at sørge for, at alle betingelser er opfyldt.

 

Det er ligeledes hoppeejerens ansvar at have styr på, hvilke krav der stilles til sæden og certifikater herpå, for registrering af ICSI føl i det ønskede avlsforbund.

 

 

Risici og ansvar

Opbevaring af embryoner eller sæd

Opbevaring af nedfrosne embryoner eller sæd, i flydende kvælstof, i vores beholdere, sker for ejers eget ansvar. Beholderne opbevares i aflåste rum, sikret med et alarmsystem, men VetEmbryo er ikke erstatningspligtige ved tab eller bortkomst eller ved uforudsete hændelser som fx tyveri el. brand. Vi gør opmærksom på, at VetEmbryo ikke kan forsikre opbevarede embryoner og sæd, og at det er ejers eget ansvar at tegne en forsikring, hvis det ønskes.

 

Fejl i DNA bestemmelse

Klienten accepterer, at der ved anvendelse af avancerede reproduktionsteknikker følger en meget lille risiko for, at der kan opstå fejl, der kan lede til en forkert DNA afstamning på ICSI føllet. Hvis afstamningen i forbindelse med en genetisk analyse af embryonet eller føllet er ukorrekt, og VetEmbryo kan stilles til ansvar for dette, vil et eventuelt erstatningsansvar under alle omstændigheder beløbsmæssigt være begrænset til de af VetEmbryo fakturerede udgifter i forbindelse med ICSI samt frysning af embryonet/embryonerne.

 

Drægtighedsscanning

Efter den første drægtighedsscanning (omkring dag 14 i drægtigheden), er der i gennemsnit ca. 15% risiko for drægtighedstab. Herudover er der en lille risiko for (ca. 2%), at der kan opstå tvillingedrægtigheder efter overførsel af ét ICSI embryon. Man skal derfor være ekstra varsom med at få udført scanning for foster med hjerteslag, og ved denne scanning være særligt opmærksom på, at der kun er et foster. De fleste forsikringsselskaber kan tegne en fosterforsikring fra dag 45 i drægtigheden.

 

 

Succesrate

I gennemsnit, er der ca. 55% chance for, at hoppen får et embryon efter én ægudtagning. Faktorer så som hoppens alder, antallet af æg, ægkvalitet og sædkvalitet, har betydning for succesraten. Når embryonet overflyttes til en rugehoppe, vil ca. 65-70% af disse udvikle sig til en drægtighed. Statistisk set er der derfor ca. 35-40% chance for et føl efter én ægudtagning.

 

 

 

 

Priser 2023 - ved modtagelse af æg udefra (priser er ekskl. moms)                                                      

 

ICSI

Modning af æg

 

1.125 kr.

Mikroinsemination (ICSI)

 

2.500 kr.

Oprensning af sæd på Zymot fertililty chip

 

1.100 kr.

Ved brug af to forskellige hingste (tillæg)

 

1.500 kr.

Opbevaring af sæd per måned (op til 6 strå)

 

75 kr.

Opbevaring af sæd per måned (> 6 strå)

 

150 kr.

 

Herefter betales efter resultat:

 

Per frosset embryon (obs. antal kan variere)

 

3.200 kr.

Opbevaring af embryon på frost per måned (op til 6 stk.)

 

75 kr.

Opbevaring af embryon på frost per måned (> 6 stk.)

 

150 kr.

 

 

VetEmbryo foretager overførsel af embryonet, og der gælder følgende priser:

 

Optøning og overflytning af embryon til rugehoppe*

 

2.500 kr.

Pakning af embryon ved overførsel anden steds end ved VetEmbryo

 

300 kr.

Broafgift samt kørsel (500 km)*

 

2.500 kr.

Obligatorisk indberetning til SEGES (inden for 14 dage)

 

450 kr.

 

*Ved overførsel af flere embryoner samme dag, deles kørsel og bro imellem kunderne.    

 

 

 

 

Betalingsbetingelser

Faktura fremsendes per mail til rekvirenten, når resultatet af sessionen foreligger. Betalingsfristen er 8 dage. Vet-Embryo tager imod MobilePay eller bankoverførsel. Embryoner kan ikke overføres/udleveres ikke, hvis der foreligger en ubetalt regning.  

 

Ved accept af online-kontrakten med Højelse Hesteklinik garanteres det hermed at ”rekvirenten”/”Den underskrivende enhed” har gennemlæst og accepteret ovenstående informationsdokument, og er fuldt ud ansvarlig for alle udgifter indeholdt i dette. ”Den underskrivende enhed” skal derved holde VetEmbryo skadesløs for ethvert krav, der opstår som følge af eller i forbindelse med dette informationsdokument (herunder ethvert krav, der giver en sådan ”underskrivende enhed” manglende ret til eller autoritet til at underskrive denne kontrakt på vegne af den sande ejer.

 

Ovenstående informations-dokument er gennemlæst og forstået.

 

Den underskrivende enhed er indforstået med, at personoplysninger må videregives til hingsteholder, såfremt der anvendes sæd fra en kommerciel hingsteholder. 

 

Aftalen her er underlagt dansk ret.