Traces Certifikat
Alle heste, der efter endt reproduktionsprocedure skal eksporteres fra Danmark, skal ledsages af et sundhedscertifikat (TRACES-certifikat). Certifikatet udfyldes digitalt inden kredsdyrlægens eksportsyn og skal være indsendt senest 48 timer før besøget.
Klinikken kan hjælpe med udfyldelsen, forudsat at alle oplysninger modtages senest 4 hverdage før eksportsynet. Der takseres pr. forbrugt tid.
Bemærk, at føl skal have pas før hjemtransport, hvis en hoppe med føl fra udlandet opholder sig i Danmark i mere end 30 dage. Det kan kræve chipmærkning, DNA-prøve og ansøgning om hestepas.
Alle oplysninger i online-dokumentet vedrørende TRACES skal udfyldes, så certifikatet kan udarbejdes korrekt.