Inseminering
Højelse Hesteklinik
Informations-dokument 2024
Inden din hoppe indleveres på Højelse Hesteklinik skal Online aftalen linket til dette dokument være udfyldt og modtaget af Højelse Hesteklinik ApS.
Ingen procedurer kan påbegyndes før aftalen er underskrevet.
Anvendes til
- Hopper som er på Stutteriet i forbindelse med inseminering.
Information om opstaldningsbetingelser i forbindelse med proceduren er inkluderet.
Det er ikke nødvendigt at udfylde aftale om opstaldning separat
Skal hoppen insemineres og efterfølgende have foretaget ET anvendes aftale vedrørende ET.
Aftalen om Inseminering indgås online via Højelse Hestekliniks hjemmeside:
www.get2vet.dk
Inseminering og opstaldning kan finde sted når onlineaftalen er udfyldt og modtaget af Højelse Hesteklinik.
Ved underskrift accepteres priser og bestemmelser for Højelse Hesteklinik som beskrevet i dette Informations dokument.
Procedure ved Inseminering:
Inseminering:
En insemineringsforretning betales pr. brunstperiode, hvis ikke andet er aftalt. I prisen er inkluderet nødvendige scanninger for at finde det optimale insemineringstidspunkt, bestilling af sæd og inseminering. Inkluderet er også den første drægtighedsscanning på dag 14-19 efter insemineringen.
I gennemsnit anvendes ca. 1,5 brunstperiode for at få en hoppe i fol.
Der kan aftales en sæsonpris for inseminering, denne aftale skal indgås ved indlevering af hoppen til første inseminering.
Højelse Hestekliniks udlæg til fx registrering i div. avlsforbund, sæd, transport af sæd, chipmærkning og udmeldelse af fødekæden, bedækningsafgift, følpenge, CHR registrering samt øvrige udgifter viderefaktureres til hoppeejeren.
Bestilling af Sæd:
Insemineringsstationen tilbyder inseminering med køle- og frostsæd fra alle tilgængelige hingste fra ind- og udland, samt frisk sæd fra de hingste, der benytter stutteriet som tappested. Insemineringsstationen står for bestilling af alle typer sæd.
Kølesæd:
Danmark: Køle-/transportsæd bestilles typisk mandag, onsdag og fredag før kl. 9.00. Hoppen skal derfor være undersøgt på stationen disse morgener inden kl. 09.00 eller aftenen forinden. Sæden ankommer generelt til Insemineringsstationen samme eftermiddag eller den følgende dags morgen.
Hvis sæden er bestilt lørdag, eller sæden er ”haste” bestilt til levering samme dag, som den er produceret, kan hoppeejeren i visse tilfælde blive inddraget i afhentning og transport af sæden til Insemineringsstationen.
Udlandet: Ved bestilling af køle-/transportsæd fra udlandet er det påkrævet, at Insemineringsstationen modtager bestillingen nogle dage før insemineringen, så der kan lægges en plan for indlevering af hoppen, sædbestilling og transport af sæd. Sæden ankommer som regel dagen efter bestillingen, transporten udføres af et internationalt transportfirma eller fly. Såfremt sæden ikke kan leveres direkte til Insemineringsstationen, afhenter og transporterer hoppeejeren selv sæden hertil fra leveringsadressen.
Frostsæd:
Når frossen sæd anvendes, er det påkrævet, at stationen modtager bestillingen i god tid, da man skal regne med 2-8 dage til transport af sædcontainer.
Opstaldning:
For at sikre optimal brunst og høj ifolingsprocent. anbefales det at hoppen kommer på fold dagligt mens den er opstaldet på stutteriet. Hoppen kan opstaldes på boks eller på døgnfold. Døgnfold er ikke en mulighed ved inseminering med frostsæd. Opstaldning på alenefold kan tilbydes mod tillæg.
Opstaldning indtil hoppen er drægtig kan arrangeres.
Ændring af opstaldningsprisen kan ske med en måneds varsel til den første i en måned
Drægtigheds-scanning:
Drægtighedsscanning imellem dag 17-19 efter ægløsning/inseminering anbefales for at optimere tiden bedst muligt i avlssæsonen. Scanning dag 17-19 er inkluderet i insemineringsprisen. Såfremt hoppen scannes ”ikke drægtig”, kan der bestilles sæd igen til en ny inseminering inden for få dage. Hermed opnås, at hoppen bliver insemineret så optimalt som muligt og uden tab af brunster.
Drægtighedsscanning ca. dag 40 anbefales, denne scanning er den sikreste i forhold til en garanti for at få et føl. Dette skyldes at abortfrekvensen i den tidlige drægtighed er høj frem til dag 35 i drægtigheden.
Priser 2024 (ex. moms)
Inseminering:
Priserne er eksklusive hingsteomkostninger, udgift til forsendelse af sæd, samt behandling af unormale forhold, svaberprøver, forebyggende behandlinger og udgifter til CHR registrering, indberetninger til avlsforbund mm.
Priserne for inseminering inkluderer follikelkontrol, inseminering, materialer og en drægtigheds scanning dag 17-19. Der afregnes per brunst hvis der ikke specifikt er aftale om sæsonpakke.
Kølesæd
|
Inseminering pr. brunst
|
dkk
|
2.220
|
|
Inseminering pr. sæson (1april -15 august)
|
-
|
5.600
|
Frostsæd
|
Inseminering pr. brunst
|
-
|
3.100
|
|
Inseminering pr. sæson (1 april-15 august)
|
-
|
7.750
|
Drægtighedsscanning
|
Scanning dag 17-19
(OBS: 1. Scanning dag 14-19 er i forbindelse med inseminering er inkluderet i prisen)
|
dkk
|
840
|
Drægtighedsscanning
|
Gentagen
|
-
|
620
|
Klemning af tvilling
|
Ud over scanning
|
dkk
|
780
|
BU skylleprøve udtagelse
”Bakterieprøve”
|
Udtagning af prøve til eftervisning af bakterier i uterus i forbindelse med børskylning
|
dkk
|
104
|
|
Utensilier ca.
|
-
|
150
|
|
Laboratorie dyrkning
|
-
|
180
|
|
Ressistensbestemmelse
|
-
|
150
|
Børbehandling/skylning
|
Excl. medicin
|
-
|
610
|
Børbehandling/skylning gentagen
|
Excl. medicin
|
-
|
453
|
|
Utensilier ca.
|
-
|
94
|
Hormonbehandling
|
Excl medicin
|
-
|
225
|
Hormonbehandling gentagen
|
Excl medicin
|
-
|
80
|
Anden medicinsk behandling
|
Excl medicin
|
|
225
|
Gentagen
|
Excl medicin
|
|
80
|
Priser er opgivet ekskl. Moms
Priserne er vejledende og kan variere afhængig af behandling, medicinforbrug mm
Forfaldne fakturaer for inseminering mm samt andre ydelser må aldrig overstige kr. 20.000. Betaling for forfaldne fakturaer, skal være tilgået Højelse Hesteklinik før næste inseminering eller anden større behandling kan foretages.
For inseminering med Frostsæd, Fersksæd eller Kølesæd kan hoppejer vælge betaling pr brunst eller for hele sæsonen, Dette valg skal være foretaget inden inseminering påbegyndes og skal være betalt inden påbegyndelse af 2 brunst.
Vi tilbyder alle standardopgaver til gunstige priser, mens din hoppe er opstaldet hos os, f.eks.:
Vaccination
|
dkk
|
480
|
Tandrasp
|
-
|
880
|
Vaccination og tandrasp
|
-
|
1120
|
Blodprøve WFFS pr dyr
|
-
|
800
|
Priser er opgivet ekskl. moms.
Opstaldnings priser pr døgn 2024 (ex. moms)
Diverse udlæg: f.eks. transport af sæd fra hingsteholder til stationen, returforsendelse af sædcontainer inkl. registreringspapirer til hingsteholder, avlsforbund, chipmærkning, prøveudtagning, laboratorieprøver, CHR-registrering, medicin mm påhviler alene hesteejeren.
|
Privat ejede heste
|
|
|
|
Boks om natten (fold med andre heste om dagen)
|
|
144
|
|
Døgnfold (kun muligt i perioden efter 1. maj og frem til indbinding)
|
|
96
|
|
Løsdrift (efter indbinding, ca. 1 oktober og frem til evt. foling)
|
|
144
|
|
Hoppe med føl ved siden (hoppe med føl altid på boks om natten)
|
|
156
|
|
Føl alene efter fravænning (opstaldning af føl er ikke en option)
|
-
|
250
|
|
Folingsovervågning på stutteriet (ekskl. Opstaldning)
|
|
7.800
|
|
|
|
|
|
Tillæg pr døgn
|
|
|
|
Tillæg for alene-fold, dækken, klokker mm. for første tilvalg
|
-
|
56
|
|
Tillæg for følgende tilvalg
|
-
|
28
|
|
Pasansøgning + Chipmærkning af føl født på stutteriet (obligatorisk ved alder 40 dage)
|
|
616
|
|
Vaccination Herpes (EHV) inkl. Vaccine
|
|
480
|
|
Vaccination Influenza / Tetanus inkl. Vaccine
|
|
480
|
|
Tandrasp
|
|
880
|
|
Vaccination og tandrasp
|
|
1.120
|
|
Behandling med ormekur
|
|
250
|
Priser er opgivet ekskl. moms.
Medbragt ”eget foder” medfører ikke reduktion i opstaldningsprisen
Hopper med føl ved siden opstaldes altid på boks (døgnfold ikke muligt)
Døgnfold: opstaldning med andre heste på fold, kan ikke kombineres med alene-fold eller inseminering med frostsæd, kun muligt i perioden fra 1. maj og frem til indbinding, kun for hopper uden bagsko, ekstra foder på fold gives kun i form af wrap-hø, fodring derudover er ikke en mulighed.
Løsdrift: Vurderer Højelse Hesteklinik at en hest ikke trives i løsdrift, kan den umiddelbart flyttes til anden opstaldning, kunden er indforstået med at tåle en evt merudgift.
Alene-fold: Der kan være sparsomt med græs, wrap-hø tildeles på boks.
Ved opstaldning af ponyer ydes 25% rabat på opstaldningen.
Opstaldningspriserne er vejledende og kan reguleres med 1 måneds varsel
Generelt
Højelse Hesteklinik´s Stutteri
Adresse: Kratvej 8,
4623 Ll. Skensved.
CHR nr. Stutteri. 81169
Kontakt: Højelse Hesteklinik tlf.: 56 16 80 22 (vælg 1)
Almindelig tidsbestilling mandag-fredag kl. 09.00 - 14.00
Stutteridyrlægerne tlf. 56 16 80 22 (vælg 3 for stutteri):
Mandag-lørdag kl. 08.00-10.00 samt
Mandag-fredag kl. 16.00-17.00
Højelse Hesteklinik´s dyrlæger kontakter ejer, når hesten er klar til at gå hjem.
Indlevering & Afhentning:
Indlevering og afhentning af hopper på Højelse Hestekliniks Stutteri foregår bedst efter aftale med stutteriet eller klinikken og inden for nedenstående tidspunkter.
Mandag-lørdag kl. 08.00-10.00 samt
Mandag-fredag kl. 16.00-17.00
Herudover på hverdage, lørdage og søndage kun efter aftale
Online Booking:
Inden ankomst til stutteriet skal din hest tilmeldes via ”Online booking” på vores hjemmeside www.get2vet.dk.
Forsiden, klik på ”Tilmelding til Reproduktion / Avl” derefter klik på billedet over den ønskede behandling. Inseminering, ET/Embryotransfer, OPU-/ICSI-, Overførsel af eksterne embryoner/Udlån af Højelse-recipienthoppe, Opstaldning, Sædtapning hingste, Frostsædsproduktion mm.
Bookingen indeholder vigtige og nødvendige oplysninger, som klinikken har behov for i forbindelse med den reproduktionsprocedure, der er valgt for netop din hest. Enkelte punkter i bookingen er obligatoriske og skal udfyldes.
Opstaldning:
Opstaldning af hopper til inseminering, og donorhopper til OPU-/ICSI-procedure eller ET-Flush/ Embryotransplantation aftales løbende.
Ønskes en hest opstaldet i en længere periode, skal der indgås en separat opstaldningsaftale. Opstaldningsaftale indgås online via Højelse Hesteklinik´s hjemmeside: www.get2vet.dk.
Boks: Inkluderer boksopstaldning om natten og tilbud om fold med andre heste om dagen, mulighed for alene-fold kan tilkøbes. Hopper med føl ved siden opstaldes altid på boks
Døgnfold: Opstaldning med andre heste på fold kan tilbydes fra ca. 1 maj og frem til indbinding, kun for heste uden bagsko, ekstra foder på fold gives kun i form af wrap-hø, fodring derudover er ikke en mulighed.
Døgnfold kan kun tilbydes imellem brunster, i brunstperioderne takseres altid som opstaldning på boks.
Ved døgnfold kan der ikke tilkøbes alene-fold. Døgnfold kan ikke anvendes i kombination med inseminering med frostsæd. Døgnfold kan ikke anvendes til hopper med føl ved siden.
Løsdrift: Anvendes alene i perioden efter indbinding og frem til foråret. Heste som ikke trives i løsdriften, vil blive overført til anden opstaldningsform, hestens ejer vil blive pålagt en evt. meromkostning herved.
Alene-fold: Tilkøbes mod tillæg. Kræver opstaldning på boks, kan ikke kombineres med døgnfold. Der kan være sparsomt med græs, wrap-hø tildeles på boks.
Opstaldning af recipientehopper kan aftales
Opstaldning til foling på stutteriet kan aftales. Ankomst til stutteriet minimum 1 mdr. før termin
Opstaldning af hoppe og føl frem til fravænning kan aftales.
Opstaldning af føl på stutteriet efter fravænning på 6 måneders dagen, er ikke en mulighed
Opstaldning på alene-fold kan tilbydes mod tillæg. Mod tillæg håndteres endvidere dækken, klokker, gamacher mm.
Opstaldningspriserne er vejledende og kan reguleres med 1 måneds varsel
CHR-Register:
Grundet regler mht. CHR-register, registrering af foder og registrering af hestens ankomst og afgang fra stutteriet, er det nødvendigt, at der oplyses, hvilken CHR-register adresse hesten kommer fra og til hvilken CHR-register adresse den skal overføres til efter endt ophold på stutteriet. Eventuelle udgifter, afledt af CHR register lovgivning mm. påhviler alene hesteejeren.
Konsum status / Medicinsk behandling:
Grundet regler mht. foder registrering, medicin håndtering og medicin anvendelse er det nødvendigt at kende konsum status på alle heste, som opstaldes på stutteriet.
Ved medicinsk behandling af hesten er det vigtigt at kende konsumstatus (pas afsnit IX del 2). Heste, som er udmeldt af fødekæden, kan behandles uden problemer, hvorimod heste, som ikke er udmeldt af fødekæden, kun kan behandles med et begrænset antal medicinske midler.
Ved opstaldning overgiver hesteejeren ansvaret for, at hesten kan blive behandlet efter behov, og dermed udmeldt af fødekæden hvis dette er nødvendigt.
Ved medicinsk behandling af føl er vi jf. gældende lovgivning pålagt at chipmærke føllet, tage DNA-prøve samt at udfylde midlertidigt identifikationsskema og eventuelt pasansøgning. Økonomiske udgifter, afledt af lovgivning mm. påhviler alene hesteejeren.
Avlsforbund:
Det er essentielt at vide hvilket avlsforbund det/de producerede føl skal registreres i. Højelse Hesteklinik indberetter alle relevante bedækningsdata til føl, som skal registreres i avlsforbund under SEGES i forbindelse med insemineringen. Ønskes føllet registreres i avlsforbund uden for ”SEGES regi” eller i udenlandsk avlsforbund påhviler det ejer selv at indberette bedækningsdata og andre relevante data.
Foder:
Standard foderet består af: Equsana, havre, wrap og vitamin blanding. Det er altid muligt at medbringe eget foder, hvis dette er et ønske. Anvendelse af hestens eget foder medfører ingen reduktion i opstaldningsprisen. Ved opstaldning på alene-fold kan der være sparsomt med græs, ekstra wrap-hø vil blive tildelt på boks, enkeldyrsfodring på fold er ikke en mulighed. Ved opstaldning på døgnfold tildeles ekstra foder alene som Wrap-hø, enkeldyrsfodring på fold er ikke en mulighed.
Hestepas:
For at journalisering, medicinering og indberetning kan ske korrekt og til tiden, er det nødvendigt, at hestens ejer ved indlevering af hesten på Insemineringsstationen medbringer hestepas (konsumstatus hestepassets afsnit IX del 2 skal være udfyldt). Ved føl født på stutteriet er det ejers ansvar at lave følanmeldelse og anmodning om pas, således at opstaldede føl kan have et retsmæssigt pas
Traces / transport over grænser:
Ved opstaldning af heste som efter endt reproduktions procedurer skal overføres til et andet land end Danmark, skal der anvendes traces. Klinikken vil kunne være behjælpelige med disse under forudsætning af at alle oplysninger er til stede. Der takseres pr forbrugt tid.
Vær opmærksom på, at der kræves pas på føllet inden hjemtransport, hvis en hoppe med føl ved siden, som hører hjemme i et andet land end Danmark, opholder sig på stutteriet i mere end 30 dage. Det kan blive nødvendigt at chipmærke, udtage DNA-prøve og anmode om hestepas for disse føl.
Abort:
Hopper som har aborteret i det år, hoppen indleveres på stutteriet, kan kun modtages efter kontakt til og accept fra stutteriets dyrlæger. Hopper som har aborteret, må som udgangspunkt ikke komme på stutteriet før 3 uger efter abort og der skal foreligge dyrlæge attest mht. årsag til abort samt negativt laboratorieprøvesvar mht. Herpes/EHV
Betaling:
Betalingsbetingelser: 8 dage netto kontant
Forfaldne fakturaer for opstaldning, foretagne behandlinger samt andre ydelser må aldrig overstige kr. 20.000. Betaling for forfaldne fakturaer, skal være tilgået Højelse Hesteklinik før næste procedure eller anden større behandling kan foretages.
Betaling foretages løbende i henhold til betalingsdatoen. Ved vedvarende manglende betaling vil ejers hest blive tilbageholdt på stutteriet for ejers regning indtil udestående er betalt.
For inseminering med Frostsæd, Fersksæd eller Kølesæd kan hoppejer vælge betaling pr brunst eller for hele sæsonen. Dette valg skal være foretaget inden inseminering påbegyndes og skal være betalt inden påbegyndelse af 2 brunst.
Ved anvendelse af Højelse-recipienthoppe kan recipienthoppen ikke udleveres, før købsaftale og betaling af ”rugehoppe fee” i forbindelse med 45 dages drægtighedsdatoen for hver enkelt recipienthoppe er modtaget.
Data / GDPR:
Ved udfyldelse af online-aftalen accepterer hestens ejer/bruger, at vedkommende må kontaktes af Højelse Hesteklinik via telefon, via mails og via sms-beskeder med hensyn til oplysninger, information, informationsmateriale og remindere med mere. Ligeledes accepterer hestens ejer/bruger at personlige data kan overføres til underleverandører i det omfang, dette er nødvendigt. Grundet GDPR regler, vil oplysninger automatisk blive slettet 5 år efter afsluttet samarbejde.
Ansvar, vilkår og betingelser:
Hesteejeren er bekendt med forholdene og hesteholdet på Højelse Hesteklinik ApS.
Hesteejeren er bekendt med de anvendte procedurer/teknikker, som anvendes af Højelse Hesteklinik, og dermed bekendt med de risici der er forbundet hermed.
De anvendte teknikker kan i sjældne tilfælde skade hesten og/eller embryon, hvilket kan være årsag til permanente læsioner på hesten og evt. resultere i dennes død.
Når hesten overlades i Højelse Hestekliniks varetægt accepteres disse risici af ejer/bruger. Alle procedurer herunder inseminering, ET-flush, OPU-, tapning og andre behandlinger foregår på hestens ejer/brugers eget ansvar.
To specifikke problematikker skal fremhæves
ET-flush/embryotransfer: De anvendte teknikker ved ET-flush kan i sjældne tilfælde skade hesten og/eller embryonet, hvilket kan være årsag til permanente læsioner på donorhoppen og evt. resultere i dennes død.
De hyppigste komplikationer er henholdsvis kronisk endometritis (livmoderbetændelse) hos donorhoppen og persisterende drægtighed efter ET-flush, hvorfor det anbefales at lade donorhoppen scanne 10-15 dage efter sidste ET-flush.
OPU-proceduren: De anvendte teknikker ved OPU-proceduren kan i sjældne tilfælde skade donorhoppen og/eller æg og blastocyster, hvilket kan være årsag til permanente læsioner på donorhoppen og evt. resultere i dennes død, samt tab af æg og blastocyster. Risici vurderes som værende minimale, men kan bl.a. (som ved al anden rektal manipulation) indbefatte skader på tarm, blødning til bughule, betændelse i bughulen, abscesser/infektion i æggestokkene, kolik mm.
Alle heste opstaldet på Stutteriet er opstaldet på ejers eget ansvar og under accept af risiko for sygdom og skader, som hesten måtte pådrage sig i forbindelse med opstaldningen.
Dyrlægen har en erhvervsansvarsforsikring, som dækker hesten, hvis professionelle fejl skulle forekomme, den maksimale erstatning alt inklusive kan ikke overstige 80.000 euro.
Højelse Hesteklinik har ikke en forsikring der dækker hestens værdi eller tab af værdi i forbindelse med håndtering og behandling under opholdet. Det anbefales specielt for OPU-proceduren at overveje en forsikring af donorhoppen inden proceduren påbegyndes
Skader /hospitalisering:
Skader på hesten, eller dennes føl, i forbindelse med opstaldningen kan forekomme og vil i første omgang blive behandlet af Højelse Hesteklinik. Udgifter til behandling mm. påhviler alene hesteejeren.
Højelse Hesteklinik kan ikke stilles til regnskab for skader forvoldt af private hopper, Højelse-recipienthopper eller disses føl.
Ved behov for hospitalsindlæggelse, kontaktes hesteejer inden indlæggelse. I tilfælde hvor dette ikke kan lade sig gøre, vil hesten blive indlagt på hospital af Højelse Hesteklinik. Højelse Hesteklinik er her bemyndiget til at rekvirere transport og indlæggelse. Udgifter til transport og hospitalsophold mm. påhviler alene hesteejeren.
Hvis en Højelse-recipienthoppe er i Højelse Hestekliniks varetægt efter 45 dages drægtighed, og har behov for hospitalsindlæggelse, kontaktes donorhoppens ejer/bruger inden indlæggelse. I tilfælde hvor dette ikke kan lade sig gøre, vil hesten blive indlagt på hospital af Højelse Hesteklinik. Højelse Hesteklinik er her bemyndiget til at rekvirere transport og indlæggelse. Udgifter til transport og hospitalsophold mm. påhviler alene hesteejeren.
Opstaldningsbetingelserne gælder alle opstaldede heste
Ved opstaldning af privatejede heste på Højelse Hesteklinik er de alle omfattet af bestemmelserne i opstaldningsaftalen. Opstaldningsaftalen er inkluderet i inseminerings-, ET-flush/Embryotransplantation og OPU-/ICSI- aftalerne.
Ved opstaldning herudover skal Opstaldningsaftalen indgås online via Højelse Hesteklinik´s hjemmeside: www.get2vet.dk. Information om opstaldning generelt findes ligeledes på hjemmesiden i informations dokument om opstaldning.
Ved opstaldning af Højelse-recipienthopper på Højelse Hesteklinik efter konstateret drægtig dag 45, overgår disse til bestemmelserne i opstaldningsaftalen, opstaldningsaftalen skal indgås online via Højelse Hesteklinik´s hjemmeside: www.get2vet.dk.
Højelse-recipienthopper ved ET-Flush / embryotransplantation:
Fra tidspunktet hvor et embryon er overført til en Højelse-recipienthoppe, overgår alt ansvar og risiko for embryonet til Højelse Hesteklinik. Det er alene Højelse Hesteklinik, der træffer alle beslutninger angående håndtering af recipienthoppen, eventuelle behandlinger der udføres på recipienthoppen og dermed den indvirkning det kan have på embryonets overlevelse. Herunder i sidste instans aflivning af recipienthoppe og af embryoner.
Højelse-recipienthopper ved OPU-/ICSI-proceduren:
Fra tidspunktet for OPU (æg-opsamlingen), hvor æggene høstes, overgår alt ansvar og risiko for æggene til Højelse Hesteklinik. Frem til æggene er pakket, transporteret og afleveret til ICSI-laboratoriet er det alene Højelse Hesteklinik, der træffer alle beslutninger angående håndtering af æggene, eventuelle behandlinger der udføres på æggene og dermed kan have indvirkning på æggenes overlevelse.
Fra tidspunktet hvor æggene afleveres hos VetEmbryo, overgår alt ansvar og risiko til ejer og/eller VetEmbryo.
Fra tidspunktet hvor et embryon er overført til en Højelse-recipienthoppe, overgår alt ansvar og risiko for embryonet til Højelse Hesteklinik. Det er alene Højelse Hesteklinik, der træffer alle beslutninger angående håndtering af recipienthoppen, eventuelle behandlinger der udføres på recipienthoppen og dermed den indvirkning det kan have på embryonets overlevelse. Herunder i sidste instans aflivning af recipienthoppe og af embryoner.
Ejerskab af Højelse-recipienthoppe og embryon overgår til donorhoppens bruger/ejer i forbindelse med positiv drægtighedsscanning på dag 45.
Efter at Højelse-recipienthoppen er konstateret 45 dage drægtig overgår al risiko og ansvar fra Højelse Hesteklinik til donorhoppens bruger/ejer.
Højelse Hesteklinik bestræber sig på at anvende så optimale recipienthopper som muligt på et hvert givent tidspunkt. En Højelse-recipienthoppe er et levende individ og der vil altid kunne findes en parameter hos disse, som gør, at de afviger fra den optimale sportshest. Højelse Hesteklinik kan ikke stilles til ansvar for at en Højelse-recipienthoppe i brugsretsperioden, såvel før som efter fødsel, agerer eller opfører sig mod forventning over for sine omgivelser eller sit føl
Højelse Hesteklinik kan ikke stilles til ansvar for embryotab, abort, skjulte fejl, dårlig opførsel, dårlige moderegenskaber mm. hos en Højelse-recipienthoppe
Dør en Højelse-recipienthoppe i donorhoppens ejer/brugers varetægt, vil hoppen skulle erstattes til Højelse Hesteklinik med et beløb på Dkk. 20.000. Dokumentation skal foreligge i form af dyrlæge attest eller lignende og recipienthoppens Pas skal returneres til Højelse Hesteklinik. Ved mangel på ovenstående, vil hoppen skulle erstattes til Højelse Hesteklinik med et beløb på Dkk. 40.000
For hingste gælder yderligere: Hingsteejer er bekendt med de procedurer/teknikker der anvendes i forbindelse med tapning af sæd fra hingsten, som anvendes af Højelse Hesteklinik. De anvendte teknikker kan i sjældne tilfælde skade hesten.
Højelse Hesteklinik har ansvaret, for at sæden håndteres, køles, fryses, mm. og opbevares under forsvarlige forhold.
Højelse Hesteklinik sørger for forsvarlig pakning af sæden i forbindelse med transport.
Højelse Hesteklinik forsikrer sig i øvrigt mod tyveri eller andet udefrakommende, der kan medføre sædens undergang eller forringelse.
Hingsten tappes for Hingsteejers regning og risiko.
Transporten af sæd arrangeres af hingsteejer og forsendelse af sæden foregår for Hingsteejers regning og risiko. Risikoen for sædens undergang eller forringelse bæres af Hingsteejer
Accept og tvistigheder:
Når hesten overlades i Højelse Hesteklinik´s varetægt accepteres ansvar, vilkår og betingelser, samt risici af ejer/bruger.
Ansvar og vilkår accepteres ved udfyldelse af specifik Online-aftale på Højelse Hesteklinik´s hjemmeside www.get2vet.dk.
Inseminering, ET-flush/Embryotransfer, OPU-/ICSI-procedure, Overførsel af eksterne ET- eller ICSI embryoner/Udlån af Højelse-recipienthoppe, Opstaldning, Sædtapning hingste, Frostsædsproduktion mm. kan ikke finde sted før onlineaftale er udfyldt og modtaget af Højelse Hesteklinik.
Indgåede aftaler er underkastet dansk ret. Alle tvister parterne imellem, der udspringer af nærværende aftale, afgøres endeligt og bindende ved voldgift af en eller flere udpegede eller valgte voldgiftsmænd.